Når oplevelser danner ar

Når oplevelser danner ar

Et angreb, som det der skete I weekenden på Synagogen I Göteborg, sætter dybe spor. Uanset at der ikke var nogen der fysisk blev ramt, så kommer der nemt ar i form af indre blokeringer. Indre blokeringer der er med til at påvirke vores stresskapacitet i negativ retning.

En anden ting der ofte sker i så intense oplevelser er, at tidligere oplevelser, som har lagret sig som en indre blokering, dukker op til overfladen. Og dermed forstærker din reaktion.

Når du er udsat for en ond handling rettet mod dig selv eller det du står for, er det væsentligt at du efterfølgende arbejder med at få oplevelsen ud af kroppen igen. Ved ikke at lægge låg på og søge hjælp hvis du mærker symptomer som søvnløshed, øget stress, angst.

Find en terapeut der er kan hjælpe dig med at finde den egentlige årsag til din reaktion. Uanset om den direkte skyldes denne voldsomme oplevelse, eller om oplevelsen har udløst en reaktion fra en tidligere oplevelse.

Jeg har ofte set i mit arbejde med stress og traumer, at en ny oplevelse trigger en underliggende tidligere blokering. Reaktionen bliver dermed kraftigere end man umiddelbart ville have regnet med og udløser en stress eller angst reaktion.

Så tag din reaktion alvorlig og søg hjælp hvis du mærker symptomer.

Lotte W Vesterli

Ekspert i Stress og Traumer
www.videremedlivet.dk
lotte@vesterli.com

Traumer, hvordan de opstår

Jeg har netop afsluttet min master opgave omkring traumatiske oplevelser og hvordan de kan behandles. Et spændende forløb som har sat mange ting på plads hos mig.

En af de ting som vi sjældent er opmærksomme på, er at det ikke er størrelsen af oplevelsen der bestemmer, hvorvidt en oplevelse er traumatisk. Der i mod er det vores følelsesmæssige oplevelse, der er vigtigst.

Der skal 3 ting til for at en oplevelse kan kaldes traumatisk:

  • Selve begivenheden
  • Store følelsesmæssige reaktioner
  • Mangel på sikkerhed og mulighed for flugt

Uanset om det er mobning i skolen, hvor du er tvunget til at komme dagligt, skænderier i hjemmet eller det er et voldeligt overfald, opfattes oplevelsen i kroppen traumatisk. Men heldigvis er der hjælp at hente.

Sunde følelsesmæssige reaktioner, uanset om de er positive eller negative, skal kunne bevæge sig, bearbejdes og sættes fri. Følelserne i traumatiske oplevelser fastlåses og oplevelsen indlejres i kroppen. Når de traumatiske oplevelser skal bearbejdes, er det derfor vigtigt, at der åbnes op for oplevelserne på en måde, hvor du som offer føler dig tryg.

Dette er muligt, når du selv bestemmer tempoet og der gives tid til at komme i dybden. I mine dybtgående behandlinger, tager vi det skridt for skridt. Gradvist åbnes der op, så følelserne kan flyde frit igen og på denne måde bearbejdes. Samtidig lægges der vægt på den indre følelse af sikkerhed. De fleste kommer langt på blot 3 dybtgående behandlinger.

Vil du vide mere så kontakt mig uforpligtende ved at sende en mail til coaching@vesterli.dk eller ring på 60 18 32 36. Jeg ser frem til at høre fra dig.