Mobning

Det at have været udsat for mobning påvirker os ofte langt mere end vi regner med. Et studie fra King’s College, England konkluderer, at børn der mobbes har en markant øget risiko for helbredsmæssige, sociale og økonomiske problemer. Specifikt sås generelt øget tendens til psykiske problemer, og ikke overraskende specielt en markant øgning af forskellige angstdiagnoser inklusiv PTSD, depression og selvmord/selvmordstanker. Der blev også konstateret øget social isolation og ringere kognitiv funktion.

Jeg tror at de fleste af os, der har prøvet at blive mobbet gentagne gange som barn, kan nikke genkendende til, at det påvirker én resten af livet. Vi glemmer det nok aldrig, men med den rette behandling kan vi komme videre med livet og kan udnytte oplevelserne til at styrke os. Men det kræver, at vi gør en indsats.

Der gik mange år før at det gik op for mig, hvilken konsekvenser mobningen havde for mit liv. Stille, social angst, lavt selvværd og stress fyldte. Uanset hvilken sammenhæng jeg var i, havde jeg altid fornemmelsen af ”ikke at være god nok”. 

I min bog, ’Et Liv Efter Mobning’ fortæller jeg min personlige historie, samtidig med at jeg deler den metode jeg har udviklet ud fra min egen oplevelse og mit arbejde med traume-klienter. Bogen udkommer på dansk i 2020, og er allerede udkommet på engelsk ’Life After Bullying – Three Steps to Inner Peace’ og kan købes på Saxo.com.

I dag hjælper jeg andre med at komme videre i deres liv gennem individelle sessioner, kurser, foredrag, gruppecoaching m.m. for det er ikke sjovt at leve med følelsen af ikke at være god nok. Er du interesseret i at høre mere, så find en tid til en gratis, uforpligtende introduktion ved at klikke her. Jeg ser frem til at høre fra dig 🙂

Læs mere om mobning på arbejdspladsen her